Hedonisme

Hedonisme (af græsk ηδονή idoní "lyst") er læren om, at nydelsen er det højeste gode^{[flertydigt link ønskes præciseret]}, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse. Skolen blev grundlagt af Aristippos af Kyrene ^[1] og senere videreført og revideret af Epikur, der langtfra hengav sig til nogen hedonisme. Han definerede nydelse som fravær af uro i sjælen og smerte i legemet ^[2] og anbefalede i øvrigt mådehold som opskrift på et lykkeligt liv.

Udtrykket bruges i dag – let nedsættende – om en livsførelse, som er præget af sanselig nydelse af "livets goder": feinschmeckeri, libertinisme, sanselighed osv.

1. ^ hedonisme – Store norske leksikon
2. ^ Mens lykken kommer og går – Vårt Land